Indboforsikring

Det er aldrig sjovt at stå i en situation, hvor man har brug for sin indboforsikring. Det kan være på grund af indbrud, vandskade, brandskade eller noget helt andet, der har forårsaget ødelæggelse af nogle ting i dit hjem. Selvom forsikringssnak er lidt kedelig, gør det ikke snakken mindre vigtig – for det er afgørende, at du er godt og korrekt forsikret. Dropper du forsikringen, vil du fortryde det dén dag, du får brug for den. Vi kigger her på, hvorfor det er vigtigt at have styr på sin indboforsikring.

Derfor skal du ikke droppe en indboforsikring

Forsikringer er egentlig en sjov størrelse. Vi betaler gladeligt for dem bare for at være på den sikre side, hvis uheldet skulle være ude. Forsikringer er egentlig en ydelse, vi betaler for, men som vi aldrig håber, vi får brug for. Ja, det er lidt mærkeligt, men alligevel er det faktisk tilfældet. Vi mennesker er i rigtig mange situationer nervøse for at løbe risici – så hellere være på den sikre side. Selvom det virker underligt at betale til noget, man måske (ikke) får brug for, føler vi os langt tryggere ved at være på den sikre side.

Med en indboforsikring er du netop på den sikre side, hvis der skulle ske skade på noget i dit hjem. Det kan blive en dyr fornøjelse, hvis du tager chancen, og skaden så alligevel indtræffer.

Det skal du være opmærksom på

Der findes rigtig mange forskellige indboforsikringer. Priserne varierer derfor også en del. Det afhænger især af, hvor meget du har af værdi i dit hjem. Du tænker måske ikke, at dit hjem bugner af luksus, men det kan nu hurtigt løbe op. TV, computere, mobiltelefoner, designermøbler, kunst og meget mere kan samle sig sammen til ret mange værdier i dit hjem. Vær derfor grundig med at vurdere, hvor meget du har af værdi samlet set.

Det er en god idé at gå en runde i hele huset og kigge dig godt omkring. Spørg dig selv: Hvad har det kostet mig at indrette stuen? Hvad er de tunge økonomiske poster herinde? Sådan forstsætter du rundt i hele huset. Husk selvfølgelig at skrive ned undervejs. Sidder du bare ved skrivebordet og prøver at komme med kvalificerede gæt, vil du risikere at ramme langt forbi.

Er det her en god indboforsikring?

Sidder du og googler dig frem til en god indboforsikring og falder over en billig indboforsikring, skal du selvfølgelig spørge dig selv, om det er for godt til at være sandt, eller der faktisk er nogle penge at spare her. Når du skal vurdere, om en forsikring er god til prisen, skal du sørge for at læse det hele. Det betyder også det med småt. Det er typisk her, vi misser et eller andet, som kan være af afgørende betydning.

Læs nøje igennem, hvad det egentlig er, den pågældende forsikring dækker. Om der er en selvrisiko, og hvor meget den er på. Hvor meget du må have af værdi. Det kan være en jungle at finde rundt i, men bruger man lidt tid på at læse hele aftalen igennem, vil det virke mere gennemskueligt.